Bogreception for Lyngeoncirklen
Bogreception for Lyngeoncirklen
Jeg afholder bogreception for Lyngeoncirklen 1 – Sorte hemmeligheder … og du er inviteret!
Lyngeoncirklen er en high fantasy-serie om psykologi, mysterier, mørke kræfter og venskaber. Bøgerne er skrevet til og for unge, voksne og alle, der nogensinde har følt sig anderledes. Den første bog i rækken udkommer til september.
Lyder historien som noget for dig? Vil du gerne deltage i en hyggelig bogreception? Så er det dette event, du skal tage til.
Receptionen finder sted:
Lørdag den 4. oktober 2025
Fra 14:00 til 17:00
Hos LGBT Danmark Medborgerhuset, Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København.
Til receptionen kan du
- Få lidt godt at drikke – med eller uden procenter (der skal jo helst være lidt til alle)
- Spise snacks og nyde de andre søde gæsters selskab (eller slænge dig i Medborgerhusets sofaområde, hvis det mere er noget for dig)
- Købe bogen og få den signeret (hvis du ønsker)
- Opleve det første indslag kl. 15:00: At singer/songwriter Anne Idskov spiller et par numre for os (og det bliver megagodt!)
- Opleve andet indslag kl. 16:00: Højtlæsning af bogen (ja, altså, kun starten – resten må du selv læse).
Det er ikke et krav, at man deltager i hele tidsrummet, men muligheden er der selvfølgelig. Det vigtigste er, at vi hygger igennem.
Jeg håber, at vi ses til en hyggelig eftermiddag.