Queer Reads

Queer Reads

Queer Reads 26 FebruarFeb 2024 17:0018:30Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København K, Danmark

Om Queer Reads:
Bøgerne, vi læser, kan have queer indhold og/eller være skrevet af queer forfattere. Vi vælger hvilke bøger, vi vil læse, sammen, og vi tilstræber at have en ligelig fordeling af klassikere og nyere udgivelser.

I Queer Reads går vi meget op i, at vi hverken er en selvhøjtidelig eller prætentiøs bogklub, men at hovedformålet med at mødes og tale om bøgerne skal være at have det sjovt og have noget hyggeligt at mødes med andre LGBT+ personer om.

Bogklubben mødes hver måned, men da vi ved, at mange har en travl hverdag, giver vi hinanden to måneder til at læse hver bog. Det betyder, at vi hver anden måned mødes og taler om den valgte bog, og de andre “hver anden måneder” mødes vi til social hygge, der ikke er bundet op om en bestemt bog. Vi vil gerne gå ture, se film sammen, tage på udstillinger eller til mindre koncerter – mulighederne er mange, og vi taler løbende i bogklubben om, hvad vi har lyst til at lave fra gang til gang.

Indtil videre ligger gennemsnitsalderen i bogklubben cirka i midten af tyverne, men alle aldre er velkomne.

Er man interesseret i at se, hvad Queer Reads er for noget, er man naturligvis velkommen, også selvom man ikke har læst den pågældende bog. Det gælder i øvrigt også, hvis man har deltaget flere gange, men man senere ikke når at læse den aftalte bog. Man er altid meget velkommen!

Du kan også melde dig ind i vores Facebook-gruppe, hvor vi vælger de næste bøger, fortæller om arrangementer, deler sociale begivenheder med hinanden og hygger helt vildt. Link her: https://www.facebook.com/groups/queerreads