LGBT+ Medborgerhuset
LGBT+ KULTUR,
FORANDRING OG
FÆLLESSKAB
Oplæser med mikrofon foran bogreolerne i LGBT+ Medborgerhuset

Brug huset

Vil du arrangere noget i Medborgerhuset?

Har du en idé til en aktivitet eller et event i Medborgerhuset?  Så stiller vi gerne rammerne til rådighed!

Vi vil være et hus for hele LGBT+ miljøet. Vi vil gerne skabe et mangfoldigt program, hvor så mange queerpersoner som muligt føler sig inviteret indenfor. Det kan vi ikke gøre alene. Derfor inviterer vi privatpersoner, grupper, initiativer og organisationer til at blive medskabere af programmet i Medborgerhuset.

Sådan gør du

Start med at undersøge ledigheden af lokalerne her:

    1. Det lille mødelokale
    2. Det store mødelokale
    3. Salen

Send din idé via denne formular 

Det forventer vi

  • Arrangementet er rettet mod LGBT+ personer
  • Du overholder vores adfærdskodeks og regler for brug af huset
  • At du selv planlægger indholdet – men gerne i sparring med os!
  • Arrangementet er gratis eller at prisen er sat, så de fleste kan være med

Hvad sker der så?

Vi læser indkomne idéer og vender tilbage indenfor 14 dage.

Når vi har bekræftet en dato til eventet, kan vi sparre med dig omkring planlægningen, hjælpe til med kommunikation af eventet og dække mindre indkøb og honorarer.

Medborgerhuset har et tæt pakket program, så vi bliver indimellem nødt til at afvise forespørgsler. Vi prøver dog altid på at hjælpe med at finde alternative datoer og tidspunkter, hvis vi kan. Læs mere om, hvordan vi prioriterer her.

Vores lokaler 

Det store mødelokale

  • Det store mødelokale har plads til 20-25 personer, og er oplagt til at afholde møder, kreative workshops eller sociale aktiviteter. 
  • Lokalet inkluderer whiteboard, flip-charts og skærm, til fx PowerPoint-præsentationer eller filmvisninger.
  • Lokalet har lukket dør, så man kan med fordel afholde private møder eller arrangementer.

Det lille mødelokale

  • Det lille mødelokale har plads til 6-8 personer, og er oplagt til møder med færre personer og mindre sociale aktiviteter. 
  • Det kan være muligt at låne en skærm til fx PowerPoint-præsentationer, efter nærmere aftale
  • Lokalets ene væg er en stor rude, der vender ud mod indgangen. Man kan dog trække gardin for, hvis man ønsker det mere privat.

Salen

  • Fællesområdet kan holde plads til op til 80 personer. Lokalet er oplagt til større aktiviteter, såsom oplæg, debatter, bogoplæsninger eller sociale og kreative aktiviteter. 
  • Lokalet inkluderer projektor med anlæg, til fx præsentationer eller filmvisninger. 
  • Lokalet har derudover sofaområde, bordplads til op til 40 personer, siddepladser til ca. 50 og en scene.
  • Man kan låne soundbokse, mikrofoner og klaver.

Køkkenet

  • Køkkenet er til fri afbenyttelse af gæster i Medborgerhuset, såvel som ansatte i LGBT+ Danmark, hvor man kan tage the og kaffe. 
  • Efter aftale herom, kan man benytte sig af køkkenets faciliteter, ifm. fællesspisninger eller for at tilberede snacks til diverse aktiviteter. 
Plantegning over LGBT+ Medborgerhuset

Vilkår og regler for brug af huset

Når man låner lokalerne i Medborgerhuset får man tilsendt et dokument med information om brug af huset, regler for musik, oprydning osv. Vi forventer at alle der låner huset overholder vores retningslinjer og adfærdskodeks.

Det koster ikke noget at låne lokalerne. Vi låner ikke Medborgerhusets lokaler til private arrangementer såsom fødselsdag eller bryllup. 

Hvis du har spørgsmål til lån af lokaler kan du skrive til: [email protected] 

Udfyld felterne så godt du kan. Hvis der er noget, du ikke kan svare på, så skriver du bare det.

LGBT+ Medborgerhuset lægger dit event op på vores kalender, og hvis du ønsker det, kan vi også lave facebookevent og eventuelt opslag på instagram. Hvis du selv laver event og opslag kan du tagge os eller tilføje os som co-host, så kan vi dele eventet med vores følgere. Det er også en god idé, at du deler eventet i forskellige relevante facebookgrupper, for at få det længere ud. Hvis du har et billede, du gerne vil have på eventet, så send det til [email protected]