Forfatter aften: Mænd efter mænd – Homoseksuelle skæbnefortællinger c.1870-1920

Forfatter aften: Mænd efter mænd – Homoseksuelle skæbnefortællinger c.1870-1920

Forfatter aften: Mænd efter mænd – Homoseksuelle skæbnefortællinger c.1870-1920 24 MartsMar 2026 19:0021:00Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København K, Danmark
LGBT+ Biblioteket har hermed fornøjelsen at invitere til et spændende forfatterarrangement med fokus på mandlige homoseksuelles historie.
Arrangementet finder sted d. 24. marts 2026 kl. 19.00 -21.00 i LGBT+ Medborgerhuset i Vestergade 18E, 2. sal.
Forfatter og historiker Karl Peder Pedersen fortæller og læser op fra sin nye bog:
“Mænd efter mænd

Homoseksuelle skæbnefortællinger ca. 1870 – 1920”

Forlaget introducerer bogen således:
Fortællinger om den mandlige homoseksualitets historie fra brydningstiden 1870 – 1920, hvor læger og jurister begyndte at erkende homoseksualitet. Det skete samtidig med, at man holdt fast i hårde straffe.
Årene mellem 1870 og 1920 fremstår som en brydningstid, hvor erkendelsen af homoseksualitet som et biologisk-medicinsk fænomen efterhånden blev accepteret i lægelige og juridiske kredse, samtidig med at homoseksuelle stadig kunne idømmes hårde straffe.
Først efter 1-. Verdenskrig blev der for alvor sat  spørgsmålstegn ved gamle sandheder, ikke mindst på det seksuelle område. Mænd efter mænd bygger på et stort kildemateriale og rummer vugge til grav-biografier af 20 homoseksuelle mænd og kortbiografier af 70 andre homoseksuelle bipersoner, som til sammen fortæller den mandlige homoseksualitets danmarkshistorie i 1870 – 1920.
Karl Peder Pedersen, historiker, dr.phil. og ph.d., og pensioneret arkivar og seniorforsker fra Rigsarkivet. Forfatter til Poul og kærligheden (2021)