Sommertræf i Lesbisk Vandregruppe
Sommertræf i Lesbisk Vandregruppe
SOMMERTRÆF
Søndag den 6. juli
Nu er det tid til at tilmelde sig sommerfesten lørdag den 6. juli i Mikkelborg syd for Nivå. Her inviterer Alice og Helle på grill i Alice´ dejlige have. Tilmelding skal ske senest fredag den 4. juli kl. 12.00 til Alice eller ved at svare på denne mail.
Fællesrejse: Vi mødes på Hovedbanen under uret kl. 09.50 og tager regionaltoget kl. 10.07 mod Helsingør, ankomst Kokkedal kl. 10.41.
Fælles vandretur: Fra stationen går vi først mod Kokkedal Slot, hvorefter vi drejer ind i den skoven, som er en typisk herregårdsskov med meget gamle og forskellige træer. Til slut kommer vi ud til Øresund og går langs med vandet nordpå til Mikkelborg. Turen er i alt 5,5 km. Forventet ankomst til havefesten kl. godt 12.00. Turen kan forkortes til 3 km, snak med turlederen om dette.
For badenymferne vil der være mulighed for en dukkert før frokosten, Alice disponerer over en badebro, der går 120 meter ud i vandet. Husk badehåndklæde (og evt. badedragt!).
Så er det tid til frokost. Alice og Helle serverer pølser og kylling på grill, laver coleslaw salat samt bagekartofler med dip. Desuden bager hun en kage. Drikkevarer i form af øl og vin (med og uden alkohol) kan købes. Hvis du er vegetar/veganer eller spiser en anden form for diæt skal det meddeles ved tilmeldingen.
Medbring ideer og remedier til underholdning!
Individuel rejse: Hvis du gerne vil med til havehygge, men ikke vil deltage i vandreturen, kan man f.eks. fra København H. tage regionaltoget mod Helsingør kl. 11.07, ank. Nivå kl. 11.45 og på Gl. Strandvej skifte til bus 388 mod Lyngby afgang 11.55, ankomst til stoppestedet Lågegyde på Strandvejen 11.58.
Eller fra Lyngby kl. 10.55 med bus 388 ank. Lågegyde kl. 11.44.
Eller fra Helsingør Station kl. 11.28 med bus 388, ank. Lågegyde kl. 12.00. Når man står af ved Lågegyde vil man se Mikkelborg Ishus til den ene side (her er der også gode parkeringsmuligheder) og Alice´ hus på den anden side af Strandvejen, som er markeret med flag og har nr. 333.
Hjemtur: enten bus 388 lige uden for døren, eller man går tilbage til Kokkedal Station med landevejen 1,7 km eller den korte skovtur på 3 km.
Arrangør: Alice 61703852, mail: alice.kongstad@gmail.com
Næste ture: 2-3 august: sheltertur i Odsherred. 7. september Melby-Hundested. 5. oktober: Humlebæk.
PS: I mailen om turen til Gilleleje oplevede de fleste at linket med billederne var tom. En lille nisse have tømt mappen, men nu er den fyldt op igen, så hvis man vil se billederne, kan man roligt klikke på linket igen.