Foredrag: Kend dine rettigheder, når du vil have børn

Foredrag: Kend dine rettigheder, når du vil have børn

Foredrag: Kend dine rettigheder, når du vil have børn 15 NovemberNov 2023 19:3021:30Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København K, Danmark

Selvom der de seneste år er sket markante forbedringer, som gør det nemmere for LGBT+ personer at få børn sammen, oplever mange stadig, at de skal kæmpe sig igennem juridiske barrierer på vejen mod forældreskab. Derfor holder LGBT+ Danmarks jurist Max Maskell et foredrag om de centrale regler på området, så du er bedre rustet til at tage de rigtige beslutninger, både før og under processen med at danne familie. Det sker i København, Aarhus og Aalborg.

Med udgangspunkt i de henvendelser, vi får i LGBT+ Danmarks rådgivning, har vi identificeret de problemstillinger, du skal være mest opmærksom på, når du skal i gang. Så kom til forbi til et foredrag med masser af vigtig information og mød andre LGBT+ personer, der ønsker at stifte familie.

Program:

  • Velkomst og introduktion til LGBT+ Danmark og jurist Max Maskell
  • Dine rettigheder som LGBT+ person, der ønsker at få børn
  • Svar på de oftest stillede spørgsmål om familiedannelse
  • Ny lovgivning på vej, som kan have betydning for din situation
  • Spørgsmål

Det vil ikke være muligt at gå i dybden med hvert emne, men der vil være god tid til at stille spørgsmål.

Til eventet vil der blive serveret snacks og drikkevarer.

Husk at tilmelde dig foredraget via formularen herunder.