Opstartsmøde for frivillige til LGBTorsdagscafé

Opstartsmøde for frivillige til LGBTorsdagscafé

Opstartsmøde for frivillige til LGBTorsdagscafé 18 SeptemberSep 2023 17:0019:00Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København K, Danmark

Kunne du tænke dig at blive frivillig i LGBT+ Danmarks nye initiativ LGBTorsdagscaféen? Så kom til opstartsmøde mandag den 18. september kl. 17:00-19:00.
Du er også velkommen, hvis du blot vil høre lidt mere om det hele og se om det er noget for dig.
I forbindelse med at vi har åbnet LGBT+ Medborgerhuset i Vestergade 18 i København er vi en gruppe, som gerne vil åbne op for at endnu flere kan komme forbi og hænge ud, være sig selv eller måske møde nogle nye mennesker i vores hyggelige lokaler.
LGBTorsdagscaféen vil være for alle LGBTQIA+ personer i alle aldre og det er tænkt som et hyggeligt og tryggere rum, hvor vi kan snakke sammen, drikke kaffe, spille spil, lytte til musik, læse en bog og måske finde mere ud af, hvilke andre grupper og muligheder, der er i LGBT+ Danmark og Medborgerhuset.

Som frivillig vil du være med til at organisere LGBTorsdagscaféen løbende og have medbestemmelse på, hvilke aktiviteter, der skal være.

Du kan være med på forskellige niveauer og vi forventer ikke, at alle kan lægge lige meget tid og kræfter i gruppen, men vi ser helst at man kan tage minimum én frivilligvagt om måneden og deltager i vores frivilligmøde hver anden måned.

Du vil samtidig indgå som en del af LGBT+ Danmarks frivilligfællesskab med andre frivilliggrupper i foreningen og blive inviteret til interne opkvalificeringer og sociale arrangementer.

Har du spørgsmål til opstartsmødet eller LGBTorsdagscaféen kan du skrive til Kamille, frivilligkoordinator, på khk@lgbt.dk