Queers med Kirkehistorier

Queers med Kirkehistorier

Queers med Kirkehistorier 14 OktoberOkt 2024 19:0021:00Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København K, Denmark

Queers med kirkehistorier er en samling af mennesker, som deler deres oplevelser, følelser og tanker omkring det at have været en del af et religiøst miljø. Gruppen er særligt for dig, der er ved at redefinere dit forhold til tro og kirke – og måske også din familie.

At vokse op som køns- eller seksuel minoritet i et kristent miljø er ofte forbundet med smertefulde erfaringer. Ved at møde mennesker med lignende baggrund bliver det muligt at spejle sig i andres historier og komme til at forstå mere af ens egen; hvor og hvad man kommer fra, hvad det har betydet og fortsat gør.

Gruppen foregår som en samtale, der skabes af fremmødte deltagere fra gang til gang. Samtalen faciliteres af gruppens tre initiativtagere: Heidi, David og Morten, der alle selv er ciskønnede homoseksuelle midt i 30’erne med opvækst i karismatiske frikirker. Til dagligt arbejder de henholdsvis som socialrådgiver, scenekunstner og psykolog. Samtalens temaer kan fx være forholdet til kirke, tro, Gud, mening og eksistens, familie og venner, følelser, skam, seksualitet og LGBT+ miljøet.

HVOR
LGBT+ Medborgerhuset, Vestergade 18E, 2. sal, 1456 København K.

HVORNÅR
Foreløbigt mødes vi en gang om måneden.

Tjek vores kalender, for at se hvornår vi mødes næste gang.

Regner du med at deltage, må du meget gerne sende os en mail på qmk@lgbt.dk

KONTAKT
qmk@lgbt.dk

Godt at vide omkring Queers med Kirkehistorier:
Gruppen forholder sig ikke til, hvad du skal tro, mene eller gøre, men tilbyder perspektiver på din situation – og en erfaring af, at du ikke er alene.

Gruppen er ikke ment som terapi eller et socialt fællesskab, men som et frirum, hvor der kan sættes ord på de ting, der er eller har været svære.

Deltagere i gruppen er selvfølgelig velkomne til selv at tage sociale initiativer eller deltage i andre af LGBT+ Danmarks aktiviteter.

Samtalen vil foregå på dansk. Du er velkommen til at være med, også hvis du ikke selv ønsker at tage ordet.

Har du spørgsmål til gruppen så send en mail til dem på qmk@lgbt.dk