Vandretur til Lange Liv med Lesbisk Vandregruppe

Vandretur til Lange Liv med Lesbisk Vandregruppe

Vandretur til Lange Liv med Lesbisk Vandregruppe 15 MartsMar 2026 10:0017:00

Vandretur til Lange Liv + .

Søndag den 15. marts.

 

Vi mødes nedenfor Frihedens Station søndag d. 15. marts kl. 10.00.

 Først Lange Liv – Thomas Dambo Kæmpe Trold, så gennem Byskoven til afslutning i H/F Sønderbro /Rosenfryd.        Turens længde er i alt ca. 10 km.

 Fra Friheden St. tager vi sammen med bus 132 til Langhøj/Hvidovre og går en god halv time øst over Amagerbroen. Der er meget trafik på broen, og vi skal holde øje med cyklisterne. Lige efter broen er der en vej ned til højre, som vi følger og drejer til venstre mod stranden til Lange Liv:

 Lange Liv er en visdom fuld trold, der bor under den stærkt trafikerede motorvejsbro til Amager. Hun har en dyb forståelse for naturens kræfter og de behov, som mennesker har til at koble af fra hverdagens stress og travlhed. Skabt af Thomas Dambo af genbrugstræ, er Lange Liv også udstyret med en helt særlig evne til at skabe stilhed og ro omkring sig. På trods af den støjende og hektiske trafik på broen, formår Lange Liv at skabe en fredfyldt oase under broen, hvor besøgende kan slippe af med deres bekymringer og nyde stilheden. Lad os besøge Lange Liv for at opleve hendes magiske tilstedeværelse og lade os inspirere til at tage det roligt. Hun opfordrer os til at trække vejret dybt og tage os tid til at nyde naturen omkring os. Lange Liv er en vis kvinde, der beskytter os fra travlheden i hverdagen og minder os om vigtigheden af at finde ro og balance i vores liv. 

 Vi går fra Lange Liv mod Byskoven nord for Kalvebodbroen, (hvis du gerne vil gå en kortere tur, går du tilbage til start herfra og tager evt. offentlig transport til hf – Sønderbro for kaffe.)

Byskoven er plantet fra 2017 til 2019. Det 14 hektar store område blev oprindeligt tilplantet med 50.000 små træer og består af fem hovedområder: En bytræsskov med træarter fra bymiljøet, en egeskov, en lavskov med mindre flerstammede træer, samt en åben og lys skov med arter som fyr og kirsebær, der giver plads til naturlig tilgroning. I den midterste del omkring stendigerne er der kun plantet frugttræer. Byskoven er tænkt som et landskabslaboratorium. Det har en lang række fugle, sommerfugle, bier og andre insekter allerede kvitteret for, og efter etableringen er der registreret en lang række sjældne arter i Byskoven.                     

Der er i området et madpakkehus, bordebænkesæt, og bade- og toiletfaciliteter. Her gør vi holdt og nyder vores medbragte madpakker.

Derfra går vi via Dæmningsvejen til slusen ved Vejlands Alle, hvor bus 8A kører fra, og ellers byder jeg på en kop varmt i min kolonihave i Sønderbro, 10 min. derfra.

Venlig Hilsen Britt – Mobil 4217-6817